Plakaten er som udgangspunkt et medie, der har/havde til formål at informerer, oplyse og reklamerer for varer, steder, budskaber, begivenheder samt kunstnere og kunstudstillinger. Plakaten kan spores helt tilbage til oldtidens Kina og Egypten, hvor håndtegnede plakater blev brugt til at annoncerer for teaterforestillinger og andre offentlige arrangementer. 

Vi skal dog hen til starten af 1800 tallet før plakaten virkelig vinder indpas som reklamemedie. I Frankrig var det kunstnere som Henri de Toulouse-Lautrec og Jules Chéret, der var pionerer inden for plakatkunsten med smukke og farverige plakater, der reklamerede for kabareter, musicals og andre underholdningsshows i Paris. 

De tidlige plakater blev trykt med litografisk tryk, som gjorde det muligt at producere store mængder plakater og distribuere dem til et bredt publikum. Plakaterne havde ofte store illustrationer og enkle budskaber, som gjorde dem lette at læse og afkode.

Man lavede ofte illustrationer og tekst hver for sig, for på den måde at forlænge plakatens levetid. Samme illustration kunne nemlig bruges til flere begivenheder, men med forskelligt budskab om tid, sted eller pris.

Op gennem 1900 tallet blev plakaten stadig mere populær og blev brugt til at reklamerer for alt lige fra rejser til film, cigaretter, margarine, sodavand, øl, kaffe, sportsbegivenheder og cirkusforestillinger. Plakaten blev også brugt til at sprede politiske budskaber. 

Trykmetoden skiftede fra litografisk tryk til det man kalder off-set tryk som er en langt mere effektiv proces, hvor man kunne trykke store mængder på meget kort tid. Her trykte man både billeder og tekst på en og samme tid til forskel fra lithografierne.

I løbet af midten af det 20. århundrede begyndte plakater at blive mere fokuseret på begivenheder og mindre på reklame for varer, som mere og mere blev trykt i avisformat. Kunstnere som Pablo Picasso og Salvador Dali skabte nogle af de mest ikoniske plakater i denne periode. Disse plakater blev samleobjekter og bliver i dag udstillet som værker på gallerier og museer.

Op igennem 1960’erne begyndte man at bruge plakaterne som dekoration i hjemmet, det var især de unge, der som del af ungdomskulturen brugte plakaterne til at signalerer deres politiske og musikalske ståsted.
Udstillingsplakaterne fra eksempelvis Louisiana, Museum of Modern Art, blev også utrolig populære, det var en langt mere budgetvenlig måde at dekorere sine vægge, da pengene var små op gennem 70'erne og 80’erne. De blev samtidig et symbol på, at man var kunstinteresseret.  

Som medie har plakaten en stor dokumentationsværdi, da de viser og fortæller, hvad som var tidens trend både i kunst og kultur, men også i hverdagsliv og politik. Man skal huske på at plakater og magasiner var datidens instagram.

Original plakater

I dag taler man om forskellige former for originalplakater. Der er de gamle litografisk tryk plakater, hvor der er flere med samme illustration, men som kan have forskellig tekst. Så taler man også om originale plakater som er produceret ved den gamle Off-set tryk metode med 4 farver. Her bliver plakater trykt i første oplag betragtet som original plakater. 

I dag bliver de fleste kunstplakater, hvis budskab stadigvæk er at reklamerer/fortælle om en kunstner eller om en udstilling trykt efter det man kalder giclée metoden. Giclée-tryk har en højere farveægthed, giver større detaljegrad og en længere levetid end traditionelle offset-tryk. Fordelen ved denne metode er også, at man kan trykke i mindre oplag og kan ændre i både tekst og illustration. Ved at trykke efter behov bliver der et langt mindre spild, som gør at metoden betragtes som en mere bæredygtig produktionsmetode.