Light Break er et dokumentarisk og æstetisk sammenstød mellem fotografi, videnskab og billedkunst af Nicolai Howalt. Tekst og billeder afspejler Nicolai Howalts grundlæggende og fotografiske interesse for lyset som materiale. I sine undersøgelser anvender Howalt 1800-tallets videnskabelige metoder og apparater, samt farvede filtre til at kreere umiddelbare og ubearbejdede aftryk af solens stråler. Plakaten er produceret i anledning af udstillingen på Medicinsk Museion i 2014. Plakaten er signeret af kunstneren.