PSO J318.5-22 / #13
Er du klar til at blive ”plakatfuld” i buldrende mørke på en exoplanet ”far far away”? PSO J315.5-22 af Joby Harris fra NASAs Jet Propulsion Laboratory er en ungdommelig, retro-futuristisk, fantasy-spacy plakat. Mindre kan simpelthen ikke gøre det. Inspirationen fra art nouveau er ikke til at tale fejl af, selvom stilen er blevet peppet op med det futuristiske islæt og motiv (ikke mindst). Den blå-lilla farve, som på én og samme tid er varm og kold, samt de sølv-lignende effekter giver en næsten magisk, spacy tusmørkestemning. De hvide, dansende ”silhuetter” kommer til at fremstå som stjernestøv, drysset ud over en pulserende, mystisk planet.
Det er lige før man kan høre musikken, klinkende glas og svag latter i det fjerne – og næsten lige før man kan smage den elegante, selvlysende og mousserende drink. Ifølge plakaten er der tale om en spektakulær og sofistikeret planet, hvor festen aldrig nogensinde slutter: ”The planet with no star – where the nightlife never ends”. Men hvordan kan det lade sig gøre, at en planet kan eksistere i så totalt mørke?
Et gloende varmt ekstrasolart objekt
PSO J318.5-22 er det man kalder en ”rogue” planet – eller med en mere videnskabelig term: ”extrasolart objekt”. Disse termer dækker over tilfælde af planeter, som ikke kredser om nogen stjerne. PSO J318.5-22 var den første extrasolare planet, som blev opdaget – og den blev først opdaget i 2013. Det, som gør opdagelsen så vigtig og interessant, er, at det er et så sjældent syn.
Der er selvfølgelig masser af asteroider og meteorer, som svæver rundt for sig selv. Men planeter er en helt anden sag – de optræder som regel altid kredsende om en stjerne. Hvordan planeter havner alene, ved man ikke med sikkerhed. Én teori går på, at de er forfejlede stjerner. En anden går på, at de er planeter, som i en ung alder er blevet skubbet ud af deres solsystem efter et sammenstød med en anden planet.
Rogue planeter kendes ved, at de gløder svagt, idet de stadig besidder en enorm varmeenergi fra deres ”fødsel”. Lige pt. er PSO J318.5-22 omkring hele 800 °C. Skyerne består af varmt støv og smeltet jern. Når den engang endelig køler ned, vil den falde fuldstændigt i ét med det mørke rum – og her er der altså tale om en tidshorisont på mange millioner år. At vi faktisk bliver fløjet ud til PSO J318.5-22 til universets fedeste bytur, er altså på ingen måde sandsynligt. Men det skal selvfølgelig ikke stoppe nogen i, at fantasere om en planet, hvor solen aldrig står op og stopper festen.