Aage Sikker Hansen
Aage Sikker Hansens ikoniske motiver er indbegrebet af dansk plakatkunst: enkle, nærværende og fulde af stemning. Med vores udvalg af Aage Sikker Hansen plakater kan du invitere alt fra klassiske kaffemotiver til poetiske dyrescener ind på dine vægge. De rolige farver, de bløde overgange mellem lys og skygge og den tidløse streg gør motiverne oplagte i moderne, skandinavisk indretning – uanset om du er til stram minimalisme eller et mere personligt, sammensat udtryk. Her på siden finder du et bredt udvalg af Aage Sikker Hansen plakater. Vi har lige fra den iøjnefaldende kaffepige til smukke mere afdæmpede litografier. Derudover har du mulighed for at tilkøbe ramme, så plakaten er klar til at hænges op så snart du modtager den. Vi har rammer i både eg, sort træramme eller mørk egetræsramme.
- Køb under 399 kr., fragt kun 29 kr.
- Hurtigt afsendelse 1-5 hverdage
- Gratis indramning
Kunstplakater af den danske kunstner Aage Sikker Hansen
Plakater er en god måde at få lidt farve ind i indretningen. Mange danskere har svært ved at få farve ind i deres indretning. Den klassiske nordiske indretning dominere nok i mange hjem, hvor de gennemgående farver er sort og hvid. Hvis man alligevel gerne vil have lidt farve ind, kan man med fordel købe en flot og farverig kunstplakat. Her på siden hos Permild og Rosengreen kan du finde et stort udvalg af kunstplakater af mange forskellige både danske og udenlandske kunstnere. Du finder blandt andet et udvalg af plakater lavet af den danske kunstner Aage Sikker Hansen. Her kan du læse meget mere om ham og hans kunst.
Med kaffepigen og Tobakspigen har Aage Sikker Hansen indtaget en solid plads på væggen i mange danske hjem – og med god grund. Hans værker, der alle har inspiration fra hverdagen, har i mange år været velansete både blandt alm. danskere, men også på det mere professionelle plan. Han har malet lige fra den originale forside til disneys “junglebogen” til loftet i bryllupssalen på Frederiksberg Rådhus. Derudover er han særligt kendt for sine smukke litografier, hvor han udviklede sin egen teknik, som især fokuserede på skygger og gav et unikt udtryk.
Historien bag Aage Sikker Hansen
Aage Sikker Hansen er født i 1897 og afgik ved døden i 1955. Aage Sikker Hansen har siden han var lille interesseret sig for kunstfaget. Da han afsluttede sin skole, kom han i malerlære i Ålborg. I 1916 bestod han sin svendeprøve og var således uddannet maler. Han arbejdede som teatermaler ved Odense teater i nogle år på grund af sin uddannelse. Det blev dog mere og mere klart for ham, at han ikke ville være maler resten af sit liv. Han begyndte derfor i litografilære, hvor han gennem tre år lærte alle de nyeste trykmetoder.
Aage Sikker Hansen var nu tegner og litograf. I 1932 afholdte han sin allerførste udstilling. Den fandt sted hos kunsthandler Chr. Larsen i København. Allerede samme år blev han en del af tegnerne på Politiken, hvor han blandt andet lavede tegninger til tillægget Magasinet. Igennem årene lavede han mange illustrationer til bogomslag, noveller, plakater og annoncer, samt et kæmpe samarbejde med FDB, som nu er kendt som Coop amba.
Han er kendt for at skildre hverdagen med varme, nærvær og et roligt blik for mennesker og dyr. Hvor andre plakater ofte råber højt, hvisker hans, og netop derfor bliver de ved med at fange din opmærksomhed.
Hans udtryk er socialrealistisk, men altid menneskeligt og fintfølende. Du mærker det i blikket på en kaffepige, i en fuglerede eller i de små detaljer, der langsomt folder sig ud, jo længere du kigger. Det er netop denne sans for stemning, der gør kunst af Aage Sikker Hansen så elsket i dag.
De mest kendte værker
Som plakatkunstner var Aage Sikker Hansen meget populær. Han har blandt andet tegnet de populære og kendte plakater med Tobakspigen og Kaffepigen. Ofte fandt Sikker Hanse sine motiver i hverdagen. Mange vil kalde ham en kunstner af folket, da hans motiver i høj grad kan relateres til af alle i samfundet. Hans plakatkunst var så god allerede fra starten, at hans allerførste plakat vand 1. pladsen i Politikens konkurrence i 1930. Her tegnede Aage Sikker Hansen en færdselsplakat, der vakte meget opmærksomhed med den forholdsvis utraditionelle udformning. Plakaten viser et lille barn, der går over gaden i skyggen af et stort vognhjul. Måske var det netop det utraditionelle, der gjorde, at han vandt førstepræmien. I de næste mange år lavede han mange populære plakater, som du kan finde lige her.
Kendetegnene ved Aage Sikker Hansen plakater
Typisk for Aage Sikker Hansen plakater er det rolige, enkle formsprog. Han arbejdede ofte med få, afstemte farver – typisk tre hovedfarver plus sort – kombineret med markante kontraster mellem lys og skygge. Resultatet er plakater, der både virker grafiske og bløde på samme tid og står skarpt på væggen uden at dominere rummet.
Motiverne rummer ofte dyr, børn og hverdagssituationer, tegnet med en følsomhed, der gør dem levende uden at blive sentimentale. Mange af værkerne har en næsten collageagtig klarhed: rene flader, præcise linjer og et motiv, der træder tydeligt frem. Det gør det nemt at kombinere dem med andre plakater til hjemmet og skabe en afbalanceret billedvæg.
Fra ikoniske reklamer til elsket vægkunst
Aage Sikker Hansen var blandt de førende danske plakatkunstnere i 1930’erne og 40’erne, side om side med navne som Ib Andersen og Arne Ungermann. Han var med til at løfte plakaten fra ren reklame til egentlig kunst, blandt andet med motiver om trafik, sundhed og hverdagsprodukter, der i dag opleves som fin tidsløs kunstplakat til boligen.
Du kender måske hans berømte Cirkel Kaffe-pige – også kaldet Tobaks- og Kaffe-pigen – eller de poetiske dyremotiver som “Sparrows in Nest”. I dag er hans originalværker eftertragtede på gallerier og auktioner, og udvalgte motiver lever videre som Aage Sikker Hansen plakater, der kan skabe samme varme og nostalgi hjemme i din stue.
Tidløs skandinavisk stil i moderne indretning
Det særlige ved Aage Sikker Hansens univers er, hvor naturligt det passer ind i nutidens boligstil. De afdæmpede farver og den klare komposition klæder lyse trægulve, hvide vægge og enkel nordisk indretning, men fungerer lige så smukt i et mere farverigt hjem, hvor plakaten får lov at være et roligt holdepunkt.
I stuen kan en enkelt, større plakat skabe et klassisk fokuspunkt over sofaen. På hjemmekontoret eller i køkkenet giver de nostalgiske reklameplakater et strejf af historie og charme. Og på børneværelset kan de blide dyremotiver skabe en tryg og hyggelig stemning uden at virke for søde. Kombinér eventuelt flere værker af Aage Sikker Hansen med andre abstrakte kunstplakater for et mere legende udtryk.
Køb Aage Sikker Hansen plakater hos Permild & Rosengreen
Hos Permild & Rosengreen finder du et nøje udvalgt sortiment af Aage Sikker Hansen plakater, så du kan vælge det motiv, der passer bedst til din indretning. Vi kombinerer mange års erfaring med plakatkunst med hurtig levering, høj trykkvalitet og et stort udvalg af størrelser. Du kan desuden tilføje rammer i mange varianter, så din nye plakat kommer klar til at hænge op – nemt, smukt og tidløst.
