Verden er fyldt med skønne originale kunstværker, men desværre også med kopier og forfalskninger. Men, hvordan ved man, om det er et ægte værk, en forfalskning, en kopi eller en lovlig reproduktion, man har købt? Ja, det kan desværre være rigtig svært at svare på.
Historien er fyldt med dygtige såkaldte kunstnere og grafikere, der gennem tiderne har kopplakaieret og forfalsket andre kunstnere så godt, at de har snydt rigtig mange mennesker for usete summer. Selv på det velrenommerede kunstmuseum, Louisiana, Museum of modern art, havde man i 2009 forfalskninger hængende, i den tro at det var originale værker “godkendt” af kunsteksperter.
Forfalskninger og kopier finder man desværre alle steder, både ved den ægte originale kunst og på design af møbler og keramik, men desværre også i plakatkunsten, som vi hos Permild & Rosengreen beskæftiger os med. Når man forfalsker en kunstner, tjener man ikke blot penge på andres bekostning. Man narrer også en masse mennesker til at tro, at de har motiver hængende og design stående af en given kunstner, hvor det i virkeligheden er en efterligning af en kunstners stil og teknik, og dermed også giver et billede af et repertoire, som ikke er retvisende for den givne kunstner.
En ting er dog helt sikkert, et Matisse inspireret motiv har aldrig haft noget med kunstneren Matisse at gøre. Det samme gør sig gældende for Picasso inspirerede motiver. Der er helt klar lovgivning på området. Man må gerne lade sig inspirere af andrekunstnere, og man kan også se, hvordan kunstnere bliver inspireret af hinandens teknikker og farvesammensætninger. Men, man må altså ikke skrive fx. Matisse på et værk, som Matisse ikke står bag eller der er givet rettigheder til, for så er der tale om forfalskning og misbrug af en kunstners navn.
Man skal søge om tilladelse til at producere reproduktioner af fx. Matisse’ værker. Det kræver rettigheder at reproducere et værk, som gives/tildeles af rettighedshaver for den enkelte kunstner. Man betaler for disse rettigheder, og print skal godkendes både i forhold til størrelse, farver, opsætning, antal og eventuel beskæring af motivet. På især Matisse motiver er der strenge krav til både farvegengivelse, opsætning samt “creditline” på reproduktioner. Har din Matisse reproduktion (plakat) ingen creditline i bunden eller bag på plakaten, er sandsynligheden for, at der er tale om en en forfalskning, desværre meget høj.
En kunstner, og dens efterfølgere, har ophavsretten (rettighederne) til motiverne i 70 år, efter at kunstneren er død. Helt nøjagtigt falder ophavsretten væk med udgangen af det 70. år efter dødsåret. Herefter er det som oftest, dog med undtagelser, tilladt at bruge værket uden forudgående tilladelse. Bliver dele af værket brugt på en ny måde, til fx en kunstplakat med tekst og grafik, kommer der ny ophavsret på denne opsætning/plakatdesign.
Det er ikke alle, der er glade for en creditline i bunden af en plakat, men den er som oftest din garanti for, at en reproduktion rent faktisk er lovlig.
Er du blevet nysgerrig på at læse mere om både rettigheder, og ophavsret, så kan du læse mere her hos VISDA.
Vil du læse mere om kunst og kopier, så sætter Magasinet Kunst også fokus på emnet i deres magasinet kunst #1, 2022.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.