Siden åbningen af Tivoli i København i 1843 er den verdensberømte forlystelseshaves eventyrlige univers blevet skildret på plakater en tradition, der i dag videreføres af nogle af de bedste danske billedkunstnere. Tivoli-plakaterne giver et enestående indblik i plakatkunstens udvikling fra midten af 1800-tallet til i dag.
Bo Bonfils (f. 1941) plakat fra 1982 er en stemningsfuld skildring af Tivoli som indbegrebet af drømme og eventyrlig fortryllelse. Med en hilsen til Ib Andersens klassiske ballongynge-plakat fra 1943 ses øverst en frit svævende karruselhest blandt måne og stjerner på aftenhimlen over Tivoli, nederst silhuetterne af nogle af havens kendte og elskede forlystelser.
Rammer til denne plakat i størrelsen 90 x 120 cm. bliver specialfremstillet, hvilket betyder, at der ikke er returret på den indrammede versioner af denne vare.