Titan / #8
Titan er Saturns andenstørste måne, idet den måler 2.575 km i radius. Dermed er Titan altså større end både vores egen måne og planeten Merkur. Udover sin imponerende størrelse, så skiller Titan sig også ud fra de andre måner i vores solsystem, ved rent faktisk at have en Jord-lignende atmosfære med skyer, der regner. På overfladen er således også have og floder – deraf plakatens motiv.
Plakaten ser med sine gyldne farver, små robåde og med majestætiske og smukke Saturn i baggrunden, både fredfyldt og rolig ud. Men livet på Titan ville være alt andet end en dans på gyldne bølger. For det første fordi temperaturen er nede omkring de 179 C°. For det andet fordi floderne og havet består af flydende ethan og methan, mens det, de flyder på, er is og ikke jord. Der er mistanke om vulkan-lignende aktivitet – men i stedet for lava, er det flydende vand, der sprudler op af kraterne! En syret form for omvendt-verden at forestille sig.
Imponerende, monstrøs og nådesløs: Havet Kraken på Titan
Som beskrevet ovenfor, så ville en sejltur på Titan være en knap så fornøjelig tur – hvilket teksten ”ride the tides through the throat of Kraken” også hentyder til. Kraken er det største kendte hav på Titan, og ligger omkring Titans nordpol. Det er opkaldt efter det legendariske søuhyre ”Kraken”.
Myten om dette søuhyre går på, at det er kæmpestort, holder til omkring Grøndland og Norge – og at det angriber og sænker skibe for et godt ord. Titlen er altså en hentydning til, at en sejltur på Titan ville ende lige så fatalt, som hvis en sømand på Jorden faktisk stødte på uhyret Kraken.
Det handler om fantasi, ikke fakta
Er Joby Harris, kunstneren bag denne NASA plakat, så bare fuld af ondskabsfuld og uhyggelig humor? Nej, selvfølgelig ikke. NASAs afdeling Jet Propulsion Laboratory, som står bag NASA plakaterne, har haft et helt særligt budskab med disse rejsereklame-lignende plakater. Nemlig det, at motivationen bag menneskehedens udforskning af rummet, gemmer sig i vores evne til at forestille os det umulige. En præmis for overhovedet at kaste sig ud i noget så ukendt og stort, som det ydre rum, er, at man kan se sig selv gøre det.
Hvis vi mennesker skal have en chance for at bebo andre planeter engang i fremtiden – eller bare modet til at udforske dem – så har vi brug for fantasien. Det er som med alle store udfordringer i livet: Hvis ikke man kan tro på, at det vil lykkes, så overkommer man aldrig udfordringen. Og hvem ved – vores egen Jords atmosfære og klima var engang lige så hostilt, som Titans er nu...
