Kepler-186f / #15
Kepler-186f er den første exoplanet (planet uden for vores solsystem), som både har nogenlunde samme størrelse som Jorden, og som samtidig ligger i den beboelige zone ift. sin stjerne. Kepler-186fs stjerne er dog væsentlig anderledes, end vores Sol, idet der er tale om en væsentligt koldere, rød stjerne. Det betyder, at skulle der være planteliv på planeten, ville det højst sandsynlig være rødt (som illustreret på plakaten), idet røde planter bedre udnytter rødbølget lys.
Manden bag plakaten, Joby Harris fra NASAs Jet Propulsion Laboratory-afdeling, har udtalt om plakatens design, at det er resultat af et skørt indfald. At vegetationen kunne være rød, er god nok. Men det velkendte, hvide stakit, som han har valgt at placere tværs over plakaten, har til formål at få folk til at stoppe op og trække på smilebåndet.
Der er noget syret og uvirkeligt over at se et så velkendt objekt, i så fremmed et miljø, som en exoplanet med rød vegetation. ”Where the grass is always redder on the other side” understøtter plakatens mix af velkendt og ukendt. At græsset skulle være rødt, er et sjovt fremmedelement i et ellers velkendt ordsprog. Det hvide stakit får også en symbolsk betydning.
Fra humor til symboler og store spørgsmål
De to mennesker, som står inden for stakittet, kigger ud over det. Den ene peger endda på skoven, som vi ikke kan se, hvad der gemmer sig i. De står på den velkendte grund, og skuer udover begrænsningerne (stakittet), ud mod det ukendte og nye, der venter dem derude. På samme måde sidder vi hernede på Jorden, og kigger ud mod rummet. Mon de to mennesker på plakaten har til hensigt at kravle over, eller drømmer de bare? Er de bange, eller er de spændte? Fulde af rædsel eller forventning?
Disse spørgsmål er ikke til at svare på ud fra plakaten – men de er måske meget gode at tænke over, ift. vores egen situation. Er vi, menneskeheden, parate til at sætte alt ind på at indtage rummet? Eller skal vi nøjes med at fantasere og drømme om det lidt endnu?
Spørger man NASA, er det ikke så simpelt. I NASAs øjne har fantasien altid været udgangspunktet for handling – især når det kommer til teknologiske opfindelser og intergalaktiske opdagelser. Første skridt er, at turde drømme. Næste skridt er, at begynde at undersøge, hvordan drømmen kan blive til virkelighed.
Så spørgsmålet er måske i virkeligheden: Tør du længes efter rejsen ud i det ydre rum?
