Muhammad Ali
”I am the greatest”. Muhammad Ali, tidligere kendt som Cassius Clay, er måske dén mest
kendte sportsstjerne i det 20. århundrede. Han er især kendt for sine hurtige fødder, store
mund og ikke mindst de mange sejre; herunder 37 på knockout.
I løbet af sin 21 år lange karriere kunne han pryde sig med intet mindre end 56 sejre, og kun
5 nederlag, hvoraf de 3 af dem var i løbet af hans sidste 4 kampe.
Ali’s mange citater
Muhammad Ali er kendt for sin ”store mund” og mange citater. I en tid hvor mange boksere
lod deres managere om at tale, var Ali glad for rampelyset. Han elskede, og var kendt for, at
trash talke, og freestylede ofte både rim og spoken word poesi ind i sine kække
bemærkninger til sine modstandere.
De mange kontroversielle og provokerende udtalelser, som Muhammad Ali sendte efter sine
modstandere, er blevet foreviget på denne plakat. F.eks: ”I’ve seen George Foreman
shadow boxing, and the shadow won.”, som han sagde inden den berømte kamp ”Rumble in
the Jungle”, hvor han besejrede George Foreman på knockout.
At svæve som en sommerfugl..
Kvaliteterne på Muhammad Ali var mange, men han blev aldrig kendt for at være en specielt
hårdtslående bokser, hvis man sammenligner ham med mange af hans modstandere. Til
gengæld var han lynende hurtig og elegant i sin stil. Dette var især utroligt, fordi han
boksede i sværvægtsklassen, hvor bokserne aldrig har været kendte for at være hurtige,
men Muhammad Ali var bevægelig som en letvægtsbokser.
Ali som aktivist
Muhammad Ali brugte ikke kun sine talegaver til at udstille sine modstandere – han var
nemlig også en flittig fortaler for sortes rettigheder og offentlig modstander af Koreakrigen.
Da han i 1964 officielt erklærede, at han var konverteret til Islam og medlem af Nation of
Islam, skiftede han navn fra Cassius Clay til Muhammad Ali, da han mente at Cassius Clay
var et slavenavn givet til ham af de hvide.
Ydermere nægtede han at udføre militærtjeneste, da det amerikanske militær hev ham ind til
session under Koreakrigen. Muhammed Ali var stor modstander af både krigen og den
amerikanske måde at behandle sorte på, og udtalte at han ”ikke havde noget problem med
’Viet Cong’.” Han sagde uddybede, at han ”ikke ville rejse over 10.000 mil for at smide
bomber og kugler på brune mennesker i Vietnam, mens såkaldte ”negro-people” i Louisville
bliver behandlet som hunde og benægtes simple menneskerettigheder.”
Det var blandt andet udtalelser som denne, der gjorde ham til et forbillede både for race-
stolthed blandt afroamerikanere og for modstandere af Koreakrigen.