Nye plakater med Aage Lipperts ikoniske reklame for Adamas
Plakaternes motiv er den klassiske reklame for cigaretmærket Adamas, lanceret af American Tobacco Co. og tegnet af Aage Lippert (1894-1969) i 1927. Det var en omfattende reklamekampagne fra årshæfter til emaljeskilte, som Lippert tegnede for Danmarks ældste reklamebureau, Sylvester Hvid. Det gennemgående tema er den lidt klovnagtige Mr. Adamas, der blev en kendt og elsket figur også i lang tid efter, at cigaretmærket ophørte i 1942.
Kilde: Asger Liebst, Reklamens århundrede, 2009, s. 55