Enceladus / #7
Enceladus er Saturns sjette største måne, og målet ikke mere end 252 km i radius. Det, der gør Enceladus speciel, er, at der på den lille måne findes vand – som tilmed opfører sig helt spektakulært. Enceladus blev opdaget første gang i 1789, men blev først rigtigt interessant i 2005. Her blev det opdaget, at denne lille og iskolde måne, skyder gejsere fulde af vanddamp ud i en længde, som svarer til tre gange dens egen radius (dvs. ca. 750 km) i et større område omkring sin sydpol.
Med denne opdagelse forvandlede Enceladus sig fra en uanselig måne blandt mange i vores solsystem, til lidt af et videnskabeligt mysterium. Hvordan kan det dog lade sig gøre, at en lille måne med en overfladetemperatur på -201 C°, spyr vanddamp ud på denne måde?
Skarp i både farver, streg og motiv
Denne NASA plakat, som er designet af brødrene bag Invisible Creatures, står om noget skarpt i både farver, streg og motiv. Det er næsten en selvfølge, at udgangspunktet for plakaten blev disse fantastiske gejsere. Som med de andre plakater i NASAs plakatserie, lokker ”Enceladus / #7” med en fantastisk rejsedestination og (bogstaveligt talt) ”out of this world” vanvittige oplevelser.
Hertil har de på denne plakat valgt at placere et ældre ægtepar og deres hund i et spacy rumfartøj mellem gejserne (i stedet for unge sporty typer). NASAs budskab er klart: Forestil dig en fremtid, hvor det er så normalt, sikkert og nemt at rejse rundt i rummet, at selv ældre mennesker med lethed kan gøre det! Forestil dig måske endda, at det er dig, der når at leve så længe, at du får muligheden...
Enceladus: Smuk på afstand såvel som tæt på
Hvordan Enceladus’ gejsere kan lade sig gøre, er endnu ikke fastslået. Forskere mener, at vandet under isskorpen cirkulerer ned til bunden, hvor det bliver opvarmet og reagerer kemisk med stenbunden. Dette varme vand, ladet med mineraler og opløste gasser, skaber skårstenslignende skakte op til overfladen, hvor gejserne så forekommer. Ud fra observationer og beregninger, menes gejserne at være mere eller mindre konstante.
Vanddampen danner en enorm glorie af fint isstøv omkring Encaladus, hvilket – sammen med selve overfladens is – gør, at den reflekterer utroligt meget lys. Derfor er Enceladus også et af de klareste og mest lysende himmellegemer. Enceladus er med andre ord et geologisk vidunder, og smuk på afstand såvel som tæt på. At den har opnået en plads blandt NASA plakaterne, er mere end velfortjent.
