51 Pegasi b / #10

Selvom 51 Pegasi b hverken er et mundret navn eller en på nogen måde en beboelig planet, så blev den ved sin opdagelse i 1995 startskuddet på en vild og vanvittig jagt på exoplaneter (planeter, som kredser om en stjerne uden for vores solsystem). At exoplaneter eksisterede, havde man gættet.

Men at få det dette bevis, gav voldsomt blod på tanden. 51 Pegasi B er 50 lysår væk, ca. halv størrelse af Jupiter (men stadig klassificeret som en gaskæmpe) og kredser utroligt tæt på sin stjerne. Faktisk så tæt, at den kun er fire dage om at nå en omgang rundt. Forestil dig det – et år der kun varer fire dage! En årstid til hver dag – så kan man tale om omskifteligt vejr!

Rumrejse, postkort og retrodesign

NASA-plakaterne efteraber alle reklamer for rejser og destinationer – og mange af dem har fået et lækkert retrodesign. Denne plakat ingen undtagelse! Stjernerne, som skimtes gennem ruden, postkortene og teksten ”greetings from your first exoplanet” er tydelige referencer til rejseplakater. Men kigger man efter en ekstra gang, er de lidt mere end bare dét – i bunken ligger nemlig referencer til de andre plakater i denne serie samt tidligere plakat serier fra NASAs Jet Propulsion Laboratory-afdeling. Bedst skimtes plakaten Kepler-16b, hvor det underste af plakaten kan ses.

På den måde skabes der med denne plakat en sammenhæng i serien, udover det gennemgående tema og retro-referencerne. For NASA er det vigtigt at inspirere og motivere folk til at tænke ud over vores jordiske og teknologiske begrænsninger. Deres ønske er, at deres plakater vil fungere som små portaler, hvorigennem vores fantasi kan træde ud i det ydre rum. At fantasirejser sjældent resulterer i faktiske postkort, er mindre vigtigt.

Kær exoplanet har mange navne

Som allerede nævnt, så er 51 Pegasi b ikke et særligt mundret navn. Derfor har planeten da også fået nye navne af flere omgange. Planeten ligger i en konstellation kaldet Pegasus, og 51 Pegasi b referer til planetens position her. Allerede året efter, i 1996, blev navnet ”Bellerophon” foreslået, i et forsøg på at fortsætte traditionen med at navngive planeter ud fra græsk mytologi. Bellerophon var, ifølge mytologien, ham som red den bevingede hest Pegasus, som planetens konstellation er navngivet efter.

I 2014 startede International Astronomical Union imidlertid en større navngivningsproces, hvor der blev stemt om navne til exoplaneter og deres stjerner. Her blev det vedtaget, at 51 Pegasi b skulle hedde ”Dmidium”, som på latin betyder ”halv” – en reference til, at planetens masse er det halve af Jupiters masse.