NASA, 14. Trappist-1e

NASA, 14. Trappist-1e

Pris fra 352,00 SEK Fragt 19 kr. Gratis fragt over 399 kr.

Klarna

Format: A3, 50 x 70 cm. og 70 x 100 cm.

 

Super flot og farverig NASA-plakat med motiv af exoplaneten, Trappist-1e.

Størrelse:
A3 (29,7x42 cm)
50 x 70 cm.
70 x 100 cm.
Vælg størrelse
stk.
  • Fri fragt*
  • Hurtig afsendelse
  • Vi sætter plakaten i ramme

MILJØBEVIDST PRINTET
Hos Permild & Rosengreen gør vi alt vi kan, for at passe på miljøet.
Denne plakat er produceret på 230 g. mat FSC-certificeret papir, som sikrer ansvarligt drevne skove. Det sikrer at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, samt ordenlig arbejdsforhold for skovarbejderne. Læs evt. mere her.


Trappist 1e / #14

Ud af alle NASA-plakaterne, har denne formået at indkapsle undren og forundring over det ydre rums vidunder absolut bedst. Samtidig er det også den eneste plakat, hvor børn er en del af motivet – og hvem er de bedste i verden, til at lade sig rive med at fantasien?

Det er netop børn. På den måde passer Trappist 1e-plakaten som hånd i handske med NASAs overordnede idé bag plakaterne. NASA vil gerne fremelske den barnlige sjæl, som ikke lader sig stoppe af noget så ubetydeligt som naturlove og teknologiske begrænsninger. NASA vil gerne have, at folk tør slippe fornuften for et kort øjeblik, så de kan drømme sig ud i det store univers.

I starten af det 20. århundrede havde ingen nok turdet tro på, at vi faktisk en dag ville forlade Jorden – at vi ville lande på månen, og at vi ville få rumfartøjer ud og tage billeder af andre planeter. Men det gjorde vi – og ifølge NASA startede rejsen ud i rummet det øjeblik, da menneskeheden begyndte at fantasere om det. Skal vi længere ud, og skal vi opdage mere, går det altså ikke, at fantasien går i stå.

Funklende planeter i et hav af blødt, rødt lys

Omkring 40 lysår fra Jorden, finder man Trappist-1e. Synes af planeten er overvældende smukt: Ved første øjekast ligner Trappist-1e og dennes 7 naboplaneter nemlig funklende objekter på en rød himmel. Dette særsyn skyldes, at planeterne i Trappist-1 systemet kredser meget tæt om en ”kold”, rød stjerne.

Alle 7 planeter består af forskellige typer sten og metaller, hvilket i sig selv er en sjældenhed. På trods af, at planeternes baner ligger tæt, støder de ikke ind i hinanden. De kredser derimod i harmoni. Trappist-1e befinder sig med andre ord i den mere fredelige del af universet. Hertil er det meget sandsynligt, at Trapist-1e har flydende vand, idet den befinder sig i den “beboelige” zone ift. sin stjerne.

”Planet hop from Trappist-1e – voted best ”hab zone” vacation within 12 parsecs of Earth” hentyder således netop til, at planeterne i dette system ligger så tæt, at man næsten kan ”hoppe” fra den ene til den anden. ”hab zone” er slang for ”habitable zone”, dvs. beboelig zone. Dette harmonerer utroligt godt med den familieidyl, som er illustreret. Udover at være et fredeligt sted, er det jo så endda også et utroligt smukt sted, hvor det røde lys og de store synlige planeter danner kulisse for vidunderlige syn.

Trustpilot